Følgende lande gik videre:
Finland (Paradise Oskar - Da Da Dam):
Charmerende og musikalsk enkeltmandspræstation. Det er helt klart en af mine favoritter, og på publikums reaktion igår, ligeledes generelt populær.
Schweiz (Anna Rossinelli - In Love For A While):
Den lidt mindre charmerende og musikalske version af Finland. Forstået på den måde, at den har noget af samme minimalistiske lyd, men trioen ikke fylder helt så meget, som den gode Paradise Oskar.
Island (Sjonni's Friends - Coming Home):
OK melodi, men uden at være prangende. Lidt schlager-swing kombineret med den tragiske historie om Sjonni Brink, der døde inden sin optræden i Melodi Grand Prix. Som en slags musikalsk føniks overtog vennerne hans sted og sang, hvorefter de vinder Islands Melodi Grand Prix.
Selvfølgelig burde den gå videre fra første semifinale, men bør på ingen måde være sikret en god placering i finalen.
Ungarn (Kati Wolf - What About My Dreams):
Den her forstår jeg så ikke. En kæmpe favorit i underverdenen af mere hardcore ESC-fans, dog uden at jeg helt kan forklare, hvorfor det er tilfældet. Det må vel være noget med at sangen er en klassisk ESC sang, der er udført efter kunstens regler. Den siger mig intet, men skal sikkert klare sig fint i finalen.
Serbien (Nina - Caroban):
60'er/70'er teenybopper flower power pop. En glad lille sang sunget på nationalsproget. Den kan ikke siges at være nyskabende eller ville udfordre musikkens grænser, men omvendt så holder den sig fint i sit lille univers.
Azerbaijan (Eldar & Nigar - Running Scared):
Jeg vælger at skrive Azerbaijan på originalsproget, og ikke den danske version af navnet. Det er nemlig, fordi landets navn skal udtales fladt og således "Asser-BAJ-jaan". Det er den korrekte måde (læs: mest underholdende) at udtale Azerbaijan på. Selvom det ikke er den korrekte måde (læs: korrekte) at udtale landet på. Men nok om det.
Ikke nogen dårlig sang, hvis ikke det lige var for sammenfaldet med Kate Bush's Running Up That Hill (Azerbaijan vs. Kate Bush). Men hvad? Det at være kraftigt inspireret af andre sange, er jo stort set en del-disciplin i ESC.
Litauen (Evelina Sašenko - C'est Ma Vie):
Udover selvfølgelig at være den kunster og titel, der er mest udenlandsk at skrive (info: š er Alt+0154, hvor Š er Alt+0138), så er det ikke den store oplevelse.
Melodi og tekst er som snydt ud af en af Disneys kropsåbninger. Hvad der næsten gør det mere autentisk er at Evelina Sašenko nærmest selv en ligner en sød Disney tegning.
Godt med sukker på, ikke lige mig.
Georgien (Eldrine - One More Day):
En hæslig fad blanding af Evanescence og Linkin Park. Kedelig musik med en hæderlig sangerinde, og tilslutning fra en klæg satan af en rapper. Bare at tænke på nummeret får mig til at gabe.
Rusland (Alexey Vorobyov - Get You):
Og gabet fortsætter. Svenske RedOne, der tidligere har skrevet for Lady Gaga, har begået dette nummer. Det skal han ikke nødvendigvis være stolt af. Sangen er komplet ligegyldig pop med monoton musik og uinteressant tekst. Jeg tror på Rusland nok skal få en udmærket placering i finalen, men det burde de ikke.
Grækenland (Loucas Yiorkas ft. Stereo Mike - Watch My Dance):
Aftenens absolut dårligste nummer gik også videre.
Watch My Dance starter med Stereo Mike, der rapper på engelsk.
Stereo Mike er som taget ud af primo 90'ernes dance-rap. Selvfølgelig med den modifikation, at han ville have været for elendig til selv den lave, lave standard i 90'erne. Herefter toner Loucas Yiorkas i på græsk med en lyd, man af venlighed mest af alt kan beskrive som en effektiv alarm-tone.
Men, men, men:
- hvad sker der lige for Europa?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar